lørdag den 18. april 2009
Ugen efter
Det er nu præcis en uge siden, at jeg blev frue. For en uge siden på selvsamme tidspunkt havde vi reception og skulle snart til at skære bryllupskagen for. Det er virkelig underligt at tænke på, at det allerede er en uge siden. Tiden er gået meget meget hurtigt, og det er blevet hverdag igen - desværre også alt for hurtigt. Lige nu ville jeg sådan ønske, at jeg kunne skrue tiden en uge tilbage, for det var den mest specielle dag i mig liv. Aldrig har jeg følt mig så lykkelig fra jeg stod op, og til jeg gik i seng. Hele dagen boblede det inde i mig, og det er et vanvittig antiklimaks, når hverdagen starter igen. Det er næsten utåleligt at tænke på, at man (forhåbentligt) ikke skal giftes igen, og dermed aldrig have sådan en dag igen. Jeg ved godt, at der kommer andre fantastiske begivenheder i mit liv, men jeg kommer nok aldrig igen til at fejre min og min mands kærlighed til hinanden på den måde. Det er lidt trist at tænke på, men heldigvis har jeg alle minderne, og dem må man jo så leve højt på, når hverdagen bliver lidt for grå.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er nemlig totalt antiklimaks.
Jeg kan huske, at manden og jeg sad i henholdsvis sofa og lænestol, og sad bare og så frem for os. Sagde ingenting til hinanden, og jeg tænkte "nu har vi kun snakket om det her bryllup i et år, og bagefter har vi ikke noget at tale om".
Jeg kan kun anbefale, at man et par dage efter brylluppet tager på bryllupsrejse. Vi tog afsted onsdagen efter, og det er en helt perfekt måde at få "rundet brylluppet af" på. Man får fred og ro til at gå at tænke på dagen og snakke om hvor dejligt det var.
I har vel først mulighed for at tage afsted til sommer?
Ja, hvem der bare kunne tage på bryllupsrejse!! Desværre kommer det til at vente til juli, for der er ingen af os, der har ferie til gode. Men så har man jo noget at glæde sig til...
Send en kommentar