Ja, jeg er stadig i live, men jeg har heller ikke mødt eleverne endnu. De har første skoledag i morgen, og jeg føler mig stadig forfærdeligt uforberedt. Har hængt i møder både i dag og i går, så forberedelse er noget, jeg har haft lidt svært ved at få tid og overskud til. Når man er blevet bombet med oplysninger, indtryk og nye mennesker hele dagen, så er man helt forfærdeligt træt bagefter.
Men i dag er allerede meget bedre end i går om end jeg stadig synes at have 100.000 løse ender. Jeg mangler stadig at forberede mig til torsdagens undervisning i musik i 1.klasse og historie i 5.klasse. Synes det har været rædsomt hårdt at starte op... nok hårdere end jeg havde troet. Jeg har tydeligvis også været mere påvirket af det end jeg troede. Har i hvert fald grædt mig i søvn de sidste par nætter, mens kæresten har aet mig og sagt, at det nok skal gå. Jeg har bare ikke troet på ham. Og det skyldes ikke, at mine kolleger ikke har været hjælpsomme, for det har de i allerhøjeste grad... Det er bare det, at når alt kommer til alt, så er det mig, der skal sørge for undervisning til mine timer og ikke mine kolleger. På den måde kan lærerjobbet være skræmmende ensomt, i hvert fald når man er helt ny.
Men i dag tror jeg faktisk lidt mere på det... Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men der er bare mere ro i mig. Jeg føler mig ikke nær så panisk til trods for, at jeg fx slet ikke føler, at jeg kan bruge det historiemateriale, jeg har fået udleveret. Men altså... jeg skal jo ikke kunne det hele endnu. Jeg ved, at min panik skyldes, at jeg er en kontrolfreak, der har brug for at vide, hvad der skal ske hele tiden... og det kan jeg bare ikke. Måske er det dét, jeg er ved at indse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar